Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag
Vi bruger alle billeder. Det har mennesket sådan set altid gjort. Fra de tidligste hulemalerier, der i dag er mere end 32.000 år gamle, til de billeder, du i dag deler på de sociale medier. Billeder kan være et alternativ til ord - men man kan også se billeder som et sprog i sig selv.
Billeder kan være stærke. De kan provokere, udfordre tabuer, misforstås, censureres - og billeder kan blive ødelagt. Ødelæggelsen af ??billeder kaldes billedstorm eller ikonoklasme. Det er blandt andet betegnelsen for det fænomen, som fandt sted under reformationen fra år 1517, hvor nogle katolske kirker blev renset for religiøse billeder og skulpturer.
Reformationen, med Martin Luther i spidsen, ville reformere den katolske kirke og komme med et andet bud på, hvordan Bibelen skulle forstås. Det førte bl.a. til det protestantiske trossamfund, der i dag udgør Folkekirken.
Denne udstilling fokuserer på blasfemiske billeder: hvordan og hvorfor opfattes visse religiøse og politiske billeder som blasfemiske? Værkudvalget breder sig fra billeder af billedstormen, som fandt sted i kirkerne i Nordeuropa under reformationen til Islamisk Stats ødelæggelser i Mellemøsten. Fra statuer af kongelige og andre notabiliteter, der blev lemlæstede under den franske revolution til væltede statuer af Lenin og Stalin efter Sovjetunionens sammenbrud. Fra nazisternes censur under 2. Verdenskrig af såkaldt 'degenereret' kunst til kunstneren Andres Serranos værk Immersion (Piss Christ) (se billedet øverst), som blev vandaliseret, fordi det blev betragtet som blasfemisk.
Billedstorm er en del af et sammearbejde med Kvindemuseet i Aarhus og Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Kvindemuseet fokuserer på billeder og køn, mens museet i Lemvig fokuserer på "det fremmede".