image description

Til forsvar for den gode smag
26. jun - 05. sep 2021

Midt i livet satte godsejeren og politikeren Johannes Hage (1842-1923) sig et mål: at skabe en enestående kunstsamling. Han havde arvet en del malerier fra den danske guldalder (1800-1864), og tilføjede da også flere værker af den type til sin samling, men hans personlige interesse var især italiensk og nederlandsk kunst fra 1500-1600-tallet. 

Udstillingen præsenterer et udvalg af værker fra Hages europæiske kunstsamling og undersøger, hvorfor han mente, at den var værd at samle og vise frem for danskerne. Var hans valg af værker udtryk for god stil eller dårlig smag?


Johannes Hage 

Om Nivaagaards Malerisamling 
Nivaagaards Malerisamling blev skabt  i perioden fra ca. 1895 til 1905. Ved brev af 7. oktober 1908 godkendte det daværende kulturministerium, at Johannes Hages private kunstsamling blev et selvejende, offentligt tilgængeligt museum i form af Nivaagaards Malerisamling. Samlingen har til huse på Nivaagaard, der i øjeblikket gennemgår en større klimarenovering, hvilket har muliggjort det omfattende udlån af europæisk kunst til Skovgaard Museet. Læs mere om Nivaagaards Malerisamling her.