image description

Hvorfor kunst?

INDSKOLINGEN lærer om hvad kunst er og hvordan vi kan se og opleve den

// Billedkunst //

Til jer, der gerne vil træne jeres evne i at se på, læse og tale om kunst.

Hvordan bliver et maleri malet? Hvad er en skulptur? Og hvilke historier kan kunst fortælle? I Kunstdetektiverne - på sporet af kunsten tager vi lup og attachémappe frem og går i bedste Sherlock Holmes-stil på opdagelse i en aktuel særudstilling eller i museets faste samling. Vi stiller skarpt på kunsten og zoomer ind på detaljer, man måske ellers ikke ville opdage.

Træne fremtidens billedlæsere og -skabere
Formålet med forløbet er at lære børnene at se på, læse og tale om kunst. De møder forskellige billedkunstneriske udtryk, får stimuleret deres sanser og fantasi og sætter ord på deres æstetiske oplevelser. På den måde skulle de gerne komme på sporet af, hvad kunst er for noget og hvordan vi læser visuelle udtryk. 

Et fleksibelt forløb, der tager højde for elevernes interesser
Kunstdetektiverne er tænkt som et metodisk, fleksibelt formidlingsværktøj inspireret af Visual Thinking Strategies, der kan tilpasses enhver udstilling og alle temaer alt efter, hvad I ønsker og arbejder med på skolen.  

Bidrager til billedkunstundervisningens målbeskrivelse
I forhold til Fælles mål for billedkunst i folkeskolen bliver eleverne i stand til at samtale om billeder, herunder kategorisere motivkredse, samtale om billeders opbygning og indhold og aflæse centrale informationer i billeder.

 

Information

Målgruppe:
1.-2. klasse. Maks 30 børn.

Varighed og pris:
1 time á 400 kr. 

Booking:
Ring 86623975 eller send en mail til 
ksa@skovgaardmuseet.dk

X

Køb dine billetter her 

 

Køb her