Hvordan fortæller man en stor historie med tre små billeder? Det lærer du i MINI_LESS – et kreativt forløb for børn med collagekunstner Sergei Sviatchenko på Skovgaard Museet!
Her klipper vi, klistrer og komponerer nye billeder. Du skal bruge dine øjne, din fantasi og dine hænder og lære at lave kunst ud af billeder, former og farver.
Vi arbejder med SERGEIS LESS-princip: Brug få ting, tænk stort.
Sammen med Sergei og Skovgaard Museets formidler dykker vi ned i collagekunstens eventyrlige verden og skaber nye fortællinger med saks og papir. Vi ser på gamle billeder og klipper dem til noget helt nyt – måske et drømmevæsen, et mærkeligt landskab eller en hel ny virkelighed.
MINI_LESS handler ikke om at gøre det perfekt – men om at se anderledes, tænke frit og skabe med glæde.
Forløbet styrker børns billedforståelse, kreativitet og mod til at tænke selv.
Målrettet til indskoling, familier og børnegrupper fra ca. 6 år og op.
Foregår på Skovgaard Museet/LESS Academy i samarbejde med billedkunstner Sergei Sviatchenko.
Forberedelse: Børnene medbringer et billede i A3-format af deres yndlingslegetøj eller bamse, som I medbringer. Billederne bruges i børnenes egne collager.
Forløbet er gratis og støttet af Viborg kommune.
For spørgsmål og booking kontakt Overinspektør, Tanja Toft trix@skovgaardmuseet.dk