Niels Kristian Skovgaard
Niels Kristian Skovgaard (1858-1938), bror til Joakim Skovgaard og søn af guldaldermaleren P.C. Skovgaard, var maler, billedhugger og kunsthåndværker.
Barndom
I barndommen fik Niels Skovgaard sammen med sin bror tegneundervisning af faderen, som lærte dem at nærstudere den danske natur for at skildre den gennem kunsten. Skovgaard-familien var friluftsmennesker, og både på de mange rejser rundt i landet om sommeren og i hjemmet i Rosenvænget i København havde børnene mulighed for at gå på opdagelse i den frodige have og ikke mindst følge faderens arbejde i atelieret. I huset i Rosenvænget boede også maleren Janus la Cour, som sammen med inderkredsen omkring P.C. Skovgaard blev en betydelig inspirationskilde for Niels Skovgaards tidlige udvikling.
Mellem dansk naturalisme og fransk friluftsmaleri
Niels Skovgaard startede sin malerkarriere ved at blive udlært som håndværksmaler, da P.C. Skovgaard gerne så, at han havde noget at falde tilbage på, hvis ikke det gik med kunsten. Sådan var faderen og broderen også blevet uddannet. Niels Skovgaard studerede videre på Kunstakademiet fra 1874-79, men tog ikke afgang. Som ung landskabsmaler fulgte han traditionen fra P.C. Skovgaards grundige naturstudier, og efter faderens død var la Cour en stærk mentor for ham. Hans tidlige malerier var således bundet i den danske naturalistiske tradition med inspiration fra netop P.C. Skovgaard og la Cour, men efter en rejse til Paris i 1883, hvor han stiftede bekendtskab med det franske friluftsmaleri, ændredes denne udvikling.
Efter hjemkomsten til København skrev han til sin bror, Joakim: "Da jeg kom fra Paris var udstillingen [Charlottenborg] endnu åben, jeg blev da meget bekræftet i det som jeg havde lært i Paris, at det som vi mangler er luft og klarhed, netop det impressionisterne har så meget af". De årlige, censurerede udstillinger på Charlottenborg var det forum, hvor man kunne se, hvad der var accepteret af de akademiske smagsdommere, som, i modsætning til den kunstneriske udvikling i Frankrig, holdt på traditionerne og naturalismen i forlængelse af guldalderens stil. Niels Skovgaard havde dog fået øjnene op for den franske udvikling og fjernede sig fra den tradition, som han var blevet oplært i.
Rejser til Norge og Grækenland
Hans arbejder fik herefter stærkere lyskontraster og farver, og han lagde vægt på at fuldføre sine malerier i det fri ligesom impressionisterne, i stedet for kun at lave forarbejderne i det fri, som man havde gjort i guldalderen. Han rejste adskillige gange til Norge, hvor han malede motiver fra de norske landskaber, og særligt de dramatiske fjelde går igen. På sine rejser til Grækenland (1888-89 sammen med Kristian Zahrtmann og Malthe Engelsted og igen 1894-96 på bryllupsrejse med sin hustru, Ingeborg Luplau Møller og veninden Elise Konstantin-Hansen) fik han
mulighed for på stedet at studere den antikke skulptur, som han var stærkt optaget af. Han arbejdede i årevis med at forsøge at rekonstruere figurgruppen fra den vestlige gavl på Zeustemplet i Olympia. Herudover blev han optaget af de græske kvinders traditionelle dans i landsbyen Megara. Kvindedansen blev et motiv, som han arbejdede med i mange år frem. Skovgaard Museets maleri Trata - Kvindedansen i Megara fra 1923 er et fremragende eksempel herpå.
En alsidig kunstner
Niels Skovgaard arbejdede alsidigt med flere forskellige kunstneriske genrer. Fra 1884 og en årrække frem arbejdede han med keramik især i form af glaserede, dekorerede fade sammen med sine søskende, Joakim og Susette, kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll (1846-1908) samt en række andre kunstnere, først hos Johan Wallmanns værksted i Utterslev, siden hos Tauber Jensen og hos G. Eifrig, begge i Valby. Han ophørte med at lave keramik i 1890'erne, men de fortællende og dramatiske scener, som han havde udviklet, ofte som humoristiske motiver på fade, havde stor betydning for hans senere udvikling som billedhugger. Relieffet med folkevisemotivet Aage og Else fra 1887,Magnusstenen fra 1889 til Skibelund Krat, som næsten kan betegnes som en moderne Jellingsten, eller Havhestebrønden 1908-16 i Grønnegården i Designmuseum Danmark og Grundtvig og livskilden, 1931 i Vartov er blot nogle af Niels Skovgaards skulpturelle mesterværker, som også er hovedværker inden for dansk skulptur.
Religiøse motiver
Opvokset i grundtvigianismens ånd malede han ligesom sin bror, Joakim, flere religiøse motiver, for eksempel altertavlen Dåben på pinsedag fra 1905 til Immanuelskirken på Frederiksberg. Grundtvigianismen og den nationalt orienterede arv fra faderen afspejlede sig også i hans mange illustrationsværker til salmer, sagaer, eventyr og folkeviser; værker, som sprudler af dynamisk fortælleglæde, hvoraf raderingen af folkevisen Dalby Bjørn fra 1899 bør fremhæves.
Prisværdigt kunstnerisk virke
Niels Skovgaard spillede, sammen med sine to søskende, en aktiv rolle ved etableringen af et alternativt udstillingssted til Charlottenborg for kunsten. Det blev til Den Frie Udstilling, som åbnede i 1891, og hvor han udstillede så godt som hvert år frem til sin død. Han modtog Thorvaldsens Medalje i 1937 som hæder for sit kunstneriske virke, og efter hans død i 1938 blev der i 1939 vist en stor mindeudstilling i Den Frie Udstillings bygning.
